Velkommen til Spongenberg.dk

[Om at skrive dansk] [Stavning] [Grammatik] [Klogere på dansk]

[delside påbegyndt genopbygning]

13/3-08

[Bliv ikke forskrækket over at jeg bruger de latinske betegnelser i mit opgør med lillepersproget. Kender du dem ikke i forvejen, vil du opdage at de forstås alligevel i sammenhængen.]

Lille Per-sprog

vil jeg kalde barnligt sprog som er blevet ophøjet til normaldansk, men som derfor stadig virker (undertiden meget!) stødende på ældre, sikre sprogbrugere.

Indhold

anholdte [bandeord] bedte [behøvs] gulerød [kilomet]

behøvs – Flere og flere bruger fx vendingen behøvs uden at trække på smilebåndet. De gamle Far til Fire-film kan afsløre at behøvs ikke behøver at være korrekt sprog, slet ikke i 50'erne. Og ifølge RO er det altså heller ikke korrekt sprogbrug i dag.

kilomet – Denne underlige bøjningsform af kilometer breder sig underligt nok også i nudansk. Se forklaring under <gulerød>.

bandeord – Ordet her er egentligt babysprog; det er det nok de færreste der efterhånden kan høre, men før i tiden talte man (voksent) om banden (og svovlen) eller om eder (og forbandelser).

bedte – Flere og flere tror verbet at bede er svagt bøjet, sådan

[infinitiv] at bede

[præsens] jeg beder

[præteritum] jeg bedte

Men det er altså stadig lillepersprog, dvs. det er ikke normret. Præteritum-formen (altså det jeg gjorde i går) er stadig: “jeg bad”.

[til top]

anholdte – Dette ord er lidt lumsk. Ordet i sig selv findes på dansk dansk (i modsætning til bedte), nemlig som adjektiv: Den anholdte (mand) satte sig til modværge. Men som verbum går den ikke:

[infinitiv] at anholde

[præsens] jeg anholder

[præteritum] jeg anholdte, ups!

“I går anholdt politiet en masse voldelige demonstranter.”

At man laver denne fejl (normbryder), skyldes sikkert at man tror verbet er regelmæssigt bøjet, på samme måde som

[infinitiv] at køre – høre – kalde

[præsens] jeg kører – hører – kalder

[præteritum] jeg kørte – hørte – kaldte – (og altså tilsvarende “holdte”)

Men den går ikke. Verbet “at anholde” (om det så er den elskedes hånd eller en anden forbrydelse det drejer sig om) er uregelmæssigt bøjet, sådan:

[infinitiv] at anholde

[præsens] jeg anholder (om hendes hånd)

[præteritum] jeg anholdt

Bøjningen er faktisk så ualmindelig at RO anfører præteritum-formen særskilt. I farten har jeg ikke kunnet finde tilsvarende eksempler (jeg gider ikke lede længere hvis denne artikel skal “på” i dag). – Så det er måske ikke så mærkeligt at man kan plumpe i.

Indhold

anholdte [bandeord] bedte [behøvs] gulerød [kilomet]

gulerød – Mange børn tror også det hedder “en gulerød”, hvilket naturligvis er en tilbageslutning fra pluralisformen gulerødder.

Og for at det ikke skal være løgn, er der også flere og flere der tror det hedder én kilomet! Det er til gengæld en falsk tilbageslutning fra en pluralisform som ikke findes, for en meter hedder jo både meter i singularis (én meter) og i pluralis (to eller flere meter). – Man ku’ jo passende spørge ved mødet med en kilomet, om det også hedder én met?!

en kilomet !!!

.

[til top]

[artiklen fortsættes når vi falder over flere eksempler]

[til top]