[Origodebatten] [Oversigten til debatsupplement]

Delside oprettet den 11/5 2008

Smårettelser 29/5.

ID – et flygtigt fænomen

[For nu ikke at skulle gentage mig selv i unødigt omfang, er dette diskussionsindlæg udformet som en del af hjemmesiden. Så er det nemlig muligt for mig at indsætte de nødvendige henvisninger (links), hvilket jeg ikke kan finde ud af i mine diskussionsfora.]

[forord]

Denne artikel kommer ind på følgende:

Noget om overdrevne rygter.

Noget om at kvæle ubehagelige diskussioner vha. en pude.

Noget om en gammel diskussion om styresystemer.

Noget om at ID skulle henvise til noget overnaturligt.

Noget om bare at være de fleste.

En reklame for en artikel der handler om videnskabsbegrebet.

Noget om ligheder, sammenlignende anatomi, grundtyper og misforståelser.

Noget om hvad man kan bruge fossiler til, og hvad ikke.

Forudsigelseskraft – hvad er det for noget?

Noget om en som vist nok har forstand på de dele, Henry Gee.

Noget om manglende viden.

[Indholdsfortegnelsen]

[Indhold]

Et overdrevent rygte

Det er jo sket før i verdenshistorien at nogen eller noget er dømt ude af verden lidt for tidligt. Var det ikke Mark Twain der bragte følgende dementi: “Jeg kan hermed bekræfte at rygterne om min nylige død er lettere overdrevne.”

I “Jeg, Claudius” er der en scene hvor nevøen har erklæret kejser Tiberius for afgået ved døden. Det viser sig så at Tiberius ikke er helt enig i den fremførte påstand; han rejser sig tværtimod fra dødslejet og forlanger noget at spise og drikke. Men hvad der dermed afslører sig som en lidt for ivrig foruddiskontering fra tronprætendentens side, kan meget hurtigt løses ved hjælp af en pude: Og Caligula kan uforstyrret lade sig udråbe til Cæsar!

På samme måde kan man undertiden få fornemmelsen af at nogle ønsker at kvæle debatten om Intelligent Design som et korrektiv til evolutionsteorien. Men der skal vist en noget større pude til end den der i en snæver vending var til hjælp for Caligula. Og påstanden om ID-debattens død, er vist også lettere overdrevet. – Den frie forskning lader sig ikke sådan knægte. Og derfor er vi også nogle stykker der – ud fra en ganske nøgtern betragtning – ser ID som fremtiden; at der er et paradigmeskifte på vej. Det kan være det trækker ud, det kan være det lykkes for visse pude-entusiaster at kvæle dele af debatten, det kan være der er nogle der undervejs opgiver kampen. Men bare vent. De unge forskere vil ikke i længden finde sig i en ufri forskning. At der er ting i naturvidenskaben man ikke må konstatere. At der er ting man ikke må undersøge. At der er ting man ikke må sige.

Diskussionen om ID minder mig om diskussionen om styresystemer i 80’ernes computere: Alle som i Dk. dengang absolut intet vidste om edb, vidste i hvert fald at man skulle have en DOS-maskine, ikke en Mac (selvom sidstnævnte før Bill huggede ideen fra Apple, var 100 gange mere brugervenlig).

[Indholdsfortegnelsen]

ID-debatten død?

Henvisning til noget overnaturligt

I dag véd alle tilsvarende (kan vi tørt konstatere) at ID henviser til noget overnaturligt i sine “videnskabelige” forklaringer. – Og dermed skulle dén debat så være effektivt kvalt. Religionsargumentet har vundet dén pudekamp.

Men intet man være mere forkert. Det kommende paradigmeskiftet vil bestå i at man bliver enige om at hvad der i naturen ligner design, også er design. På ganske tilsvarende vis at man konstaterer at der er noget der hedder naturlove uden at man dermed begynder at diskutere “lovgiverens” natur eller beskaffenhed. – Så hvis ID-forskernes påpegning af design i naturen er religion, så er fysikernes påpegning af naturlovene også religion.

[Indholdsfortegnelsen]

Snakker med om Gud fordi man taler om naturlove?

Vi er de fleste – derfor har vi ret

Når det bruges som argument at 99 % af en gruppe mener noget, må man måske lidt forsigtigt påpege at flertallet ikke altid har ret. Skal vi lige minde om Galileo igenigen, men vel at mærke i den korrekte version: Galileo fik mundkurv på fordi flertallet af forskere (inkl. vores egen Tyge Brahe) mente at Jorden var universets centrum). Og at Semmelweis kom kraftigt i modvind fordi han var uenig med flertallet (læs mere herom i Origo 109).

I øvrigt vil jeg gerne i denne sammenhæng gøre reklame for Søren Harnow Klausens spændende redegørelse for teoribegrebet i ANIS kp. 7 Intelligent Design som videnskab. (Artiklen kommenteres endvidere i detaljer af undertegnede i Origo 109.)

[Indholdsfortegnelsen]

De fleste

Ens træk = samme stamfader

Henvisningen til den sammenlignende anatomi som “bevis” for evolutionsteorien holder heller ikke. Og hvorfor så ikke det? Det kan man læse om i detaljer i Evolutionens Ikoner (udgivet på dansk julen 2006 på Forlaget Origo). Her skal blot nævnes: Det at man opstiller en række genstande (dyr, planter, ting) i en eller anden rækkefølge, er ikke i sig selv et argument for et afstamningsforhold. Det er lige så berettiget at tolke dette som “et design-fællesskab”. [Læs om Berras Brøler i Evolutionens Ikoner, kp. 4.] Nej, dét som her er interessant, er overgangene (eller forgreningerne) på stamtræet. Man er i dag på molekyleplan nødt til at redegøre for den nødvendige omprogrammering af en gren på træet for at forklare opspaltningen i mindre grene.

Det med opspaltning i mindre grene kan grundtypemodellen med overbevisning forklare; at alle kattedyr fx er en udspaltning af en urkat. Men OBS OBS hvor grundtypemodellen holder sig til naturlovene, kræver darwinister faktisk adskillige brud på samme naturlove for at få deres “forgreninger” til at hænge sammen.

Hvordan skal det nu forstås?

Jo, hvor urkatten havde genpotentiale til en meget stor variationsbredde (fra den ægyptiske musejæger-gud til Asiens stribede hjortedræber og Amerikas Mountain Cat), så må darwinistens forgrening “opfinde” nye egenskaber som ikke lå i genpuljen i forvejen. Så grundtypeforklaringen holder sig til det der er naturligt (i overensstemmelse med termodynamikkens love), nemlig at et forfald i den oprindelige kode fører til en begrænsning af variationsbredden (tigre til Indien, katte og løver til Ægypten og pumaer til Amerika).

Derimod vil “Darwin” bryde med de fysiske love og påstå at programmering opstår af sig selv. Det har som sagt noget med termodynamik og entropi at gøre. Det lyder indviklet. – Overhovedet ikke! Det er lige så enkelt som at lade sin gamle bil stå ude i skoven. Hvad er den naturlige forventning til naturens blinde processer i dette tilfælde? At jeg om nogle millioner år står med en splinterny model – eller en rustbunke?! – Det sidste resultat er et simpelt spørgsmål om fysik; det første er religion der vil noget. – Så lad mig gentage hvad jeg før har påpeget: Vi må have religionen ud af biologien, tak!

[Indholdsfortegnelsen]

Et spørgsmål om fysik

Fossiler

Mht. fossiler kan vi gøre den interessante konstatering at ID-forskningen ikke kan stilles op som om den var i modsætning til forskning i fossiler (palæontologien). ID-programmet skal nemlig ses som et korrektiv til darwinismen, ikke nødvendigvis, ja faktisk, slet ikke som en afløser for samme. Noget kan “Darwin” forklare, men (og her kommer det springende punkt) ikke alt.

Endelig bør vi være lige så kritiske over for darwinismen som vi er over for al anden videnskab: Og netop den gentagne henvisning til Archaeopteryx og nu også Tiktaalik siger ikke en disse om evolutionsteoriens forudsigelsekraft. Disse to dyreformer er som det australske næbdyr, mosaikformer. Tænk hvilke teoretiseringer et fossil af et næbdyr ville have givet anledning til hvis ikke vi kendte det i levende live fra Australiens fauna. Og igen. Vil man partout have en sumpspringer til at være en mellemform mellem et havdyr og et landdyr, er det ikke nok at “man forstiller sig at sumpspringeren har haft fordel af at kunne løfte sig op på sine forfinner”. Der skal anderledes boller på suppen: Hvordan er det lige at sumpspringerens programmering for dobbeltlinse i øjet (bifokale glas) er blevet ændret vha. tilfældige fejl i koden? Så længe man ikke bare har nærmet sig denne videnskabelige forklaring, kan man for min skyld gerne pakke sammen med alverdens forestillinger om hvordan det nu kan være gået til. – Må jeg be’ om en sandsynlig forklaring, tak!

[Indholdsfortegnelsen]

Sandsynlig forklaring, tak!

Forudsigelseskraft

Vi møder så påstanden om at ID ikke kan forudsige noget om fossiler. Måske ikke, men vi kan i hvert fald konstatere at Darwins forudsigelse af at fossilerne skulle vise en masse eksempler på dyreformer “på vej”, er direkte falsificeret. Alle fossiler springer ud af sedimenterne “fuldt færdige”.

Henry Gee, videnskabelig chefskribent for Nature, er citeret i Evolutionens Ikoner, p.184: “Intet fossil ligger begravet sammen med dets fødselsattest,” skrev han i 1999, og “de tidsintervaller der adskiller fossilerne, er så enorme at vi ikke kan udtale os med bestemthed om deres mulige afstemningsmæssige kobling.” […] Han pointerer eksempelvis at alt det forskningsmateriale som skulle underbygge menneskets evolution “for mellem 10 og 5 millioner år siden – og vi taler altså om adskillige tusinde generationer af skabninger – kan være i skrivebordsskuffe.” Så den traditionelle fremstilling af menneskets evolution som fint tegnede slægtstavler er en “helt og holden menneskelig opfindelse der er skabt efter forventningerne, og udformet så de passer med menneskers forudfattede meninger.” Gee lægger ikke fingrene imellem idet han konkluderer: “At tage en række fossiler og påstå at de repræsenterer et nedstamningsforhold, har ikke meget at gøre med en videnskabelig hypotese der kan testes; det er en påstand af samme validitet som en godnathistorie – underholdende, måske endda lærerig, men videnskabelig, nej!”

[Indholdsfortegnelsen]

At tage en række fossiler ...

Oplysning skal der til

Så slutter vi lige af med et rigtig stygsak: At ID skulle basere sig på manglende viden. Beklager, det er lige modsat. ID baserer sig på konkret detajlviden om naturens nanomaskiner, en viden som jeg er bange for at netop darwinister kan have svært ved at kapere, dvs. drage konsekvensen af. Læs fx om Dembskis filter i Origo 108, og få noget at vide om hvordan hver enkelt klods i livets maskineri skal programmeres i flere dimensioner (ikke blot i én, tænd/sluk, som i en simpel mikrochip). Så ID’s IC- og SC-begreber (om irreducibel og specificeret kompleksistet) er i allerhøjste grad relevante. Ja, de nærmest umulige at komme uden om; på nøjagtig samme måde som Semmelweis’ bakterier ikke er til at komme uden om, selv på det tidspunkt hvor man ikke vidste noget om dem.

Noget tyder på at et par biologer eller to trænger til et studium i nanomaskiner; et studium i hvordan en hangar af sig selv kan samle et fly, blot det har alle løsdelene liggende uden for porten. Den kan selv trække dem ind i den rigtige rækkefølge, den kan selv forsyne hver enkelt løsdel med den rette programmering således at de fuldautomatisk sættes sammen på de helt rigtige steder, og den kan selv reparere dem eller bygge nye når der er behov for dét.

Læs også om Sprogligt fup & fidus i Origo 109 i artiklen der kommenterer IlluVids tema Viden mod tro.

J .b

2008-05-05

Oplysning, oplysning